Opdateret d.24/7-22

Kokken og kunstneren skal til at gå nye veje.

 

Vi har fået dejlig meget at lave i vores økologiske cateringfirma Landkøkkenet.dk og samtidig er vores lejemål på Flyvestation Værløse blevet opsagt.

Vi har nu fundet et godt køkken i Hillerød, hvor vi flytter ind d. 1/9-22.

Vi glæder os meget til at rykke videre, men det betyder også, at vi får svært ved at have vores café. 

Derfor stopper vi med at drive café på Grantoftegård pr. 3/9.


Vi vil gerne sige tusinde tak til alle jer, der har valgt at lægge vejen forbi og bruge jeres dag hos os i de sidste par år. Vi har nydt alle de gode snakke med jer, jeres dejlige børn, hunde og heste med mere :)

Det vil vi komme til at savne rigtig meget!

  

Vores sidste åbningsdag vil være d.3/9 kl. 10-17, hvor Grantoftegård også holder Høstfestival,

Vi vil tænde op i Gullasch kanonen og sælge dejlig mad. Desuden sælger vi Kokkens økologisk is, kaffe fra kanden og div. kager.

Kunstnerens billeder vil ligeledes hænge indendørs i caféen og være til salg. 


Kærlig hilsen Kokken og Kunstneren - Jacob og Irene


Følg os stadig på Kokken og Kunstneren på Facebook eller instagram


Kokken og Kunstneren er Landkøkkenet og Steenberg Kunst.